Stemmer

Erhvervsmæssige vismænd: verdens top‑10 over direktører ældre end 70 år

Den digital forstyrrelse er måske hård for gamle forretningsmodeller, men det har ikke forhindret 2017 i at blive et rekordår for den ældre høvding.

Forsikringsgiganten AIG hyrede i maj en 70-årig direktør, og aktionærer i den amerikanske jernbaneejer CSX havde intet imod at betale den nye 72-årige chef en svimlende startbonus på 84 millioner dollars.

Vi lever alle længere grundet fremskridt inden for medicin og levestandarder, og en undersøgelse foretaget af Korn Ferry Institute kom frem til, at direktører er ældre end indehavere af andre ledende stillinger. I USA er gennemsnitsalderen for ledende stillinger i øjeblikket 58 år. 

Vi mennesker er dog endnu ikke uovervindelige. En undersøgelse i Journal of Empirical Finance viser, at et aldersrelateret fald i en leders kognitive evner i gennemsnit ender med at skade virksomhedens aktiekurser.

Men prøv at sige dét til disse 10 erhvervsmæssige vismænd, som viser, at ungdommens livskraft og teknologierfaring ikke kan hamle op med god gammeldags stædighed og visdom.

 

Brian Duperreault, AIG (70 år)

Det sidste, AIG har brug for lige nu, er en leder i forfald. Forsikringsselskabet har siden den globale finanskrise i 2008 været igennem seks lederskift. Mød Brian Duperreault – en industriveteran, som viser, at alder ikke er en hindring for forandring. Duperreault har med succes styret fire store forsikringsselskaber, og for nyligt blev han krediteret for at bringe sofistikeret dataanalyse til industrien.

Brian Duperreault, AIG (Rob Kim/Getty Images)  

 

Hunter Harrison, CSX Railroad (72 år)

Den flittige Hunter Harrison er aldrig bange for at skifte helt ny kurs, og han krediteres for at have forbedret tre store jernbaners formue: Canadian Pacific, Canadian National Railway og Illinois Central. Det var dog ved sidstnævnte, at Harrison revolutionerede industrien med sit såkaldte system for præcisionsjernbaneføring. Systemet brød med traditionen og involverede, at man transporterede en masse kunder så hurtigt som muligt i stedet for at vente på, at togene blev fyldt op. For at kunne gøre dette, skulle der introduceres mere raffinerede metoder for udnyttelse af aktiver og omkostningsstyring.

 

Leslie Wexner, L Brands (80 år)

Wexner har været chef for moderselskabet til Victoria’s Secret, L Brands, i mere end 54 år, hvilket gør ham til den længst siddende chef i Fortune 500. Ja, virksomhedens aktier er på det seneste faldet lidt, men Wexner blev sidste år stadig rangeret som den 34. bedst præsterende direktør af Harvard Business School. Forbes Magazine har beskrevet ham som en "kronisk modsætning", fordi Wexner konstant har reorganiseret sin forretning til at tilpasse sig flygtige forbrugerpræferencer, hvad end det så har været at sælge Abercrombie & Fitch i 1996 eller på det seneste at gå ind på markedet for billigere sports-BH’er.

 

Rupert Murdoch, News Corp (86 år)

Hvad end du elsker ham eller hader ham, så kan ingen benægte, at den australske mediemogul har karakterstyrke. Han har stået fast imod alt lige fra telefonhacking-skandaler til avisens fald, og han har stadig en stor indflydelse inden for forretning og politik. Murdoch er ikke bange for at tage chancer, hvilket kunne ses, da han pådrog sig store tab i begyndelsen med sit opkøb af Sky. Derudover hjælper hans passion for det traditionelle medie industrien med at holde ud til trods for konkurrenter som Google og Facebook.

 

Nobutsugu Shimizu, Life Corporation (91 år)

I 1945 fik han til opgave at tage på en selvmordsmission under Anden Verdenskrig. Heldigvis for Nobutsugu Shimizu sluttede krigen i sidste øjeblik, og den 19-årige kunne derefter forfølge en karriere inden for erhvervslivet. Hans overlevelse var også heldig for investorer i Life Corporation: Aktierne i den japanske supermarkedskæde er næsten fordoblet i værdi, siden han tog over i 2006. Hans alder er ikke særligt usædvanlig i Japan, hvor den gennemsnitlige direktør er over 60 år. Den næstældste leder af en stor virksomhed er den 90-årige Shintaro Tsuji, forvalteren for Hello Kitty-imperiet.

 

Frederick Smith, FedEx (73 år)

Jo, FedEx’ seneste succeser har meget at gøre med internethandelsrevolutionen, der har øget efterspørgslen på kurertjenester. Men virksomheden ville ikke have en så dominerende stilling på markedet i dag, hvis Frederick Smith ikke var med hele vejen. Smith luftede for første gang ideen bag FedEx i en semesteropgave på Yale, hvor han fik en middelmådig karakter. Efter to tjenesterejser i Vietnam vendte han tilbage til ideen med stor succes. Han vokser stadig FedEx’ allerede store aktiekurs gennem veludførte opkøb, der spreder virksomhedens globale rækkevidde.

Frederick Smith, FedEx (Alex Wong/Getty Images) 

 

Martin Sorrell, WPP (72 år)

Sorrell er den længst siddende direktør i Englands FTSE 100, og han har på mesterlig vis omdannet WPP fra en producent af metaltrådsindkøbskurve til en verdensleder inden for markedsføringskommunikationstjenester, primært gennem dusinvis af kloge opkøb. Han lod nye virksomheder køre selvstændigt, indtil en afmatning på markedet i 1992 fik ham til at centralisere funktioner for at udnytte WPP’s størrelse. Denne tilgang virkede, og Harvard Business Review anser Sorrell for at være verdens næstebedste direktør, kun overgået af Novo Nordisks Lars Rebien Sørensen.

 

Li Ka-shing, CK Hutchison (89 år)

Hong Kongs rigeste mand er god for omkring 34 milliarder dollars, men sådan har det ikke altid været. Li Ka-shing havde en beskeden opvækst, hvor han som 12-årig droppede skolen for at arbejde i en fabrik, der producerede urremme, efter at hans far, som var skolelærer, døde af tuberkulose. Han startede senere en virksomhed inden for plastichandel, og sammen med Warren Buffett er han nu kendt som en af de klogeste investorer i verden. Ka-shing er ikke en person, der hviler på sine laurbær, og han har konstant omdannet sit kæmpe imperium til hele tiden at være på toppen, hvad end det så har været gennem det nylige salg af asiatiske telekommunikationsaktiver eller en god investering i Facebook i 2008.

 

Michael Bloomberg, Bloomberg (75 år)

Donald Trump blev den ældste, amerikanske tiltrædende præsident i en alder af 70, mens hans rival Hillary Clinton på nuværende tidspunkt er 69. Dette kan måske opmuntre tilhængere af Michael Bloomberg. Kan mediemogulen og forhenværende borgmester af New York muligvis stille op til præsidentvalget i 2020? På det tidspunkt vil han være 77, men hvis man skal gå efter hans seneste bedrifter, så ville det være uklogt at udelukke muligheden. Hans fortsatte succes med at styre Bloomberg – en virksomhed inden for finansielle data – støtter op omkring flere filantropiske foretagender, hvilket hjælper ham med at fremstå som en frontfigur i kampen mod klimaforandringer.

Michael Bloomberg, Bloomberg (David M Benett/Getty Images) 

 

Warren Buffett, Berkshire Hathaway (87 år)

Måske har det noget at gøre med de fem dåser Coca-Cola, han drikker om dagen, men i en alder af 87 suser Warren Buffett stadig foran de andre. Hans værdibaserede tilgang til aktiekøb, gavmildhed og skarpe vid har givet ham beundrere verden over – og har også gjort investorer rigere. Berkshire Hathaway har siden 1964 forhøjet deres investeringsafkast med mere end faktor 10.000. Med dens slags resultater er det intet under, at gruppens generalforsamlinger i Omaha stadig tiltrækker massevis af Buffett-tilhængere hvert år.