Hvad bestemmer en persons indflydelse i dagens erhvervsliv? For nogle er det bundlinjen – rigdom. Penge er ikke alt, men virksomhedsledere, der har opbygget virksomheder med høje aktiekurser, har skabt noget, som alle ønsker at købe en del af. Det giver derfor god mening, at de aftvinger respekt.
Men vi lever også i hastigt skiftende tider, hvor nye teknologier disrupter etablerede virksomheder. Derfor kigger mange af os mod ledere af højteknologiske virksomheder for at se, hvor fremtiden er på vej hen. Social forandring er også afspejlet i det ændrende forretningslederskab, eftersom en ny generation af kvindelige iværksættere bryder glasloftet og ryster op i bestyrelser.
Her er nogle af de mest indflydelsesrige erhvervsfolk lige nu. Kandidaterne er taget fra listen over de rige, de teknologisk begavede og kvindelige stigende stjerner, og de repræsenterer toppen af virksomhedsledelse og giver os nogle tegn på, hvordan fremtiden inden for virksomhedsledelse kan se ud.
Den rige liste
Der er mange måder at måle forretningssucces på, men man kan aldrig ignorere penge. Selv én beslutning fra milliardær-virksomhedsledere kan ændre retningen for hele industrier. Deres indflydelse er unægtelig. Hvem topper den rige liste i 2017?
I de seneste par måneder er kronen skiftevis gået til Microsoft-stifteren og den globale filantrop Bill Gates og Amazon-stifteren Jeff Bezos, i takt med at aktiekurserne for deres respektive virksomheder fluktuerede. Bezos har nu en anslået nettoværdi på mere end 90 mia. USD. Ikke tosset for en mand, hvis første job var at bruge somre på at reparere traktorer. Efter at have læst på Princeton arbejdede Bezos på Wall Street med finansiel software, inden han stoppede for at sælge bøger online gennem en garage i Seattle tilbage i 1994.
Det var et risikabelt træk, men nu hvor Amazon dominerer det online detailmarked og fanger 53 % af sin egen vækst, sagde han til den seneste Summit Series-teknologikonference: "Hvis jeg fejlede, ville jeg som 80-årig være meget stolt over, at jeg prøvede." Bezos er også interesseret i medier og opkøbte The Washington Post for 250 mio. USD i 2013. Og med sin passion inden for rummet udvikler han i øjeblikket en genbrugelig raket, der er i stand til at transportere passagerer, gennem sin rumfartsvirksomhed.
Jeff Bezos, Amazon (Mark Wilson/Getty Images)
Den selvskabte detailmilliardær Amancio Ortega, som stiftede den berømte modekæde Zara, har de seneste par år også nydt et øjeblik på toppen af listen. Han blev født i den spanske by Busdongo de Arbas i 1936 og droppede skolen som 14-årig for at arbejde som stikirenddreng for en tøjbutik. Han stiftede senere Inditex, som i dag er verdens største detailhandler inden for beklædning. Foruden Zara ejer virksomheden også otte andre detailmærker og driver forretning i mere end 7.000 butikker verden over med en årlig indkomst på 25,7 mia. USD pr. januar 2017. Selvom han ejer 59 % af Inditex, ejer Ortega også dyre kontor- og detailejendomme verden over, inklusive et af de højeste skyskrabere i Spanien. Trods sin formue og indflydelse på detailmarkedet er han kendt for at være enormt privat og beskeden, og han spiser frokost med sine ansatte i virksomhedskantinen hver dag.
Serieinvestoren Warren Buffet og Facebooks Mark Zuckerberg fuldender top-5 for 2017. Efter Liliane Bettencourt, arvingen til L’Oréal, døde i september, er Alice Walton, datteren af Wal Marts stifter Sam Walton, nu verdens rigeste kvinde med en anslået nettoværdi på 33,8 mia. USD.
Disruptive iværksættere inden for teknologi
Eftersom teknologi driver virksomhedsvækst, er det intet under, at nogle af verdens rigeste også står bag verdens største teknologivirksomheder, inklusive Bill Gates, Jeff Bezos, Mark Zuckerberg og direktøren for Apple, Tim Cook.
Men der er måske ingen, der er bedre til at tryllebinde folk med sine ambitioner og præsentation end Elon Musk, der er direktøren for SpaceX og Tesla. Den sydafrikanske iværksætter startede sin første teknologivirksomhed i 1995, før han startede den virksomhed, der senere blev til PayPal i 1999. Udbyttet fra den investering har hjulpet ham med lige siden at stå i spidsen for nye erhvervsforetagender inden for rum- og bilteknologi. Med en anslået værdi på 20,8 mia. USD siger han, at hans mål går ud over at opnå forretningssucces og mod at opnå global bæredygtighed og gøre menneskeliv på andre planeter til en mulighed.
Elon Musk, Tesla og SpaceX (Axelle/Bauer-Griffin/FilmMagic)
En langt mere reserveret person, men ikke mindre indflydelsesrig, er Googles nuværende direktør, Sundar Pichai. Han blev født i den sydøstlige del af Indien i Chennai, hvor han brugte sine yngre år uden moderne bekvemmeligheder såsom et køleskab. Efter at have læst til ingeniør blev han ført til Silicon Valley gennem et studielegat ved Stanford, som blev opbakket af et års værd af familieopsparinger. Han startede sit job hos Google tilbage i 2014, hvor han spillede en vigtig rolle inden for skabelsen af Chrome-browseren. Da virksomhedens stiftere, Larry Page og Sergey Brin, gik over til Googles moderselskab, Alphabet, fik Pichai stillingen som direktør.
Efter allerede at have overset syv produkter i sin tid som direktør og annonceret et skift i tilgang fra "mobil først" til "kunstig intelligens først" vil hans lederskab sætte kursen for en af verdens største teknologigiganter. Da han for nyligt tale med The Guardian, sagde han: "Vi ønsker at demokratisere teknologi. Når alle har adgang til en computer og netværksmulighed, så foregår søgning på samme måde, hvad end du er en Nobelprismodtager eller blot et barn med en computer."
Microsofts direktør, Satya Nadella, som etablerer nye retninger ud over Windows inden for seje enheder og cloudtjenester, og Reed Hastings, medstifter og direktør for Netflix, er også meget indflydelsesrige inden for teknologi. Og den næste generation af stigende stjerner er lige i hælene såsom Evan Spiegel, der er direktør for Snapchat, og som blev den yngste leder af en børsnoteret virksomhed i starten af 2017.
Kvinder i erhvervslivet
De sidste 20 år har set betydelige fremskridt inden for kvinders rettigheder og i udviklingslandene. Men succesen har endnu ikke lukket hullerne inden for ledelsesfunktioner. Det betyder, at dem, der får succes, naturligvis bliver frontfigurer for en bredere bevægelse af social forandring og ikke blot for deres industrier.
En af dem er Facebooks driftsdirektør, Sheryl Sandberg, der er en af de mest indflydelsesrige kvinder i verden. Hun blev driftsdirektør for Facebook i 2008 efter at have tjent som stabschef for finansministeren i Bill Clintons regering og efter at have arbejdet hos Google, og hun overser nu det sociale netværks forretningsdrifter. I 2012 blev Sandberg det ottende medlem af Facebooks bestyrelse, hvor hun også blev den første kvinde. Hendes bedst sælgende bog, Lean In: Women, Work, and the Will to Lead, satte gang i en bevægelse inden for kønsligestilling og kvinders indflydelse på arbejdspladsen. Hun er nu over 1 mia. USD værd.
YouTubes direktør, Susan Wojcicki, er også en stærk kraft og en indflydelsesrig fortaler for kønsligestilling. Hun blev hyret som Googles 16. medarbejder tilbage i 1999, hvor hun startede ud som søgemaskinens første marketingansvarlig og senere hen stod for al markedsføring og handel. Det var under hendes ledelse, at Google i 2006 opkøbte videoplatformen YouTube for 1,65 mia. USD. Hun har været direktør siden februar 2014, og virksomheden er nu ca. 90 mia. USD værd. Nu hvor Silicon Valley er kommet i søgelyset for sin "mandeklub"-atmosfære, skrev hun, at "teknologidirektører skal gøre kønsdiversitet til en personlig prioritet."
I 2004 rystede Mary Barra op i en anden mandsdomineret industri, da hun blev direktør for General Motors, hvor hun har imponeret med beslutsomme afgørelser og en klar strategivision. Sidste år havde virksomheden sin største salgsstigning, og aktien er steget med 25 % på 12 måneder.
Mary Barra, General Motors (Bill Pugliano/Getty Images)
I en verden, hvor en ny idé der blev skabt i en kælder kan disrupte hele industrier, er der ikke plads til at hvile på laurbærrene for dem, der ønsker at forblive relevante inden for erhvervslivet. Disse virksomhedsledere er måske i førerfeltet af formue, innovation og social forandring nu, men hvem ved, om de leder spidsen i morgen?
