Trends

Hvad er hot desking?

Hot desking-trenden modtager båd ris og ros. På den ene side kan den føre til milliarder i besparelser på kontorområdet og opmuntre til innovation. På den anden side kan den få ansatte til at føle sig rastløse og mindre produktive. Men det behøver ikke at være sådan. Lige som kontorområdet, hvor hot desking så ofte finder sted, så er teorien bag også fleksibel.

Hvad er hot desking?

Hot desking er ganske enkelt brug af ikke-tildelte arbejdspladser. Disse arbejdspladser kan bruges af alle medarbejdere fra enhver afdeling og på ethvert niveau, når som helst.

Dette var dog oprindeligt bare tænkt som en del af Erik Veldhoens teori om aktivitetsbaseret arbejde. Dette støtter ideen om at reducere antallet arbejdspladser i et kontorområde, mens der samtidig sker en stigning i variation af områder. Dette opmuntrer til en mere alsidig måde at arbejde på.

Hvem fungerer det for?

Teorien er, at ikke alle har brug for et skrivebord hver dag, og hvis medarbejdere flytter rundt, så vil de heller ikke nå at opbygge rod. Og endnu bedre er det, at de kommer i kontakt med flere kolleger og skaber nye ideer.

Det er en god måde at skabe innovation i virksomheder med en mobil arbejdsstyrke på fleksible arbejdstider. Denne løsning er ikke altid ideel for jobs med arbejdstid fra 9 til 17, hvor medarbejderne udfører rutinemæssige opgaver med de samme arbejdskolleger.

Blanding af coworking og kontorlandskabet

Nytteværdien af hot desking stiger, når den er en del af din kontorkonfiguration. Hvis du f.eks. åbner et satellitkontor med mange midlertidige ansatte, kan det være en fordel at tildele noget af pladsen til hot desking med separate møde- og pauseområder, som kan bruges efter behov.

Der er nye trends mod fleksible arbejdspladser ved stigningen af coworking-områder, hvor: delte kontorer ikke kun opmuntrer til deling af idéer inden for virksomheden, men også på tværs af virksomheder. Derved bliver der endvidere sat skub i såvel netværk som synlighed. Dette kan kombineres med andre fleksible løsninger som f.eks. abonnement på services, som giver adgang til arbejdsstationer og mødelokaler i coworking-pladser på verdensplan.