Penge er ikke alt, og vi har tallene, der beviser det. Virksomheder og institutioner som Glassdoor i Storbritannien, Oxford Academic i Taiwan og Princeton i USA (blot for at nævne nogle få) har alle lavet forskning, der også peger i denne retning. I henhold til deres resultater medvirker udefrakommende motivation – eller løn og tillæg – kun til motivation af medarbejderne i et begrænset omfang.
Der findes en hel række forskellige personale goder, som medarbejdere og virksomheder kan udnytte til at får det optimale ud af personalet. Dette kan omfatte alt fra de rigtige værdier i virksomheden til at spille en aktiv rolle i udviklingen af deres karriere.
Så hvordan finder og dækker man som virksomhed disse dybere behov og fremmaner denne indre motivation? Vi har flere idéer.

Juster jeres værdier
Forskere og virksomhedsledere er enige om, at virksomheder ikke længere blot skal fokusere på at tjene penge: De skal have en mission. Dette skal være et ideal, som virksomheden og dens ansatte tilstræber.
Omkring 60 % af de administrerende direktører i den finansielle sektor svarede til PwC, at de dygtigste medarbejdere i 2020 vil arbejde for organisationer, der har værdier, som de selv værdsætter. Tilsvarende viste en undersøgelse i 2015 fra Deloitte, at virksomheder med en markant kultur, som medarbejderne har tilknytning til og stræber efter, er mere succesfulde – med op til 16.400 kr. i overskud pr. medarbejder om året.
For at kunne opnå dette skal jeres mission være tydelig, og den skal formidles effektivt til personalet. Missionen skal desuden integreres i hele organisationen. Dette kan omfatte, at I formidler jeres miljømæssige anlæg til genanvendelse og særlige begivenheder eller jeres engagement inden for samarbejde og kreativitet med et åbent kontorlandskab og adskilte rekreative arealer.
Det vigtige er at sikre, at jeres organisation synligt afspejler disse værdier på kontorerne og i ledelsesstrukturen, og at de deler dem med medarbejderne.

Der skal være reel frihed
Foruden incitamentet om penge søger flere og flere medarbejdere en balance mellem privatliv og arbejdsliv, som giver dem mere frihed og fleksibilitet. Vores forskning viser, at globale erhvervsfolk i løbet af de seneste to år har oplevet et stigende antal konsulenter (30 %), freelancere (29 %) og deltidsarbejdere (22 %) i deres brancher.
Tilbud om fleksible arbejdstider til personalet er dog ikke helt det samme som at give dem karrierefrihed. Forskning viser, at medarbejderne har et stigende behov for selvstændigt at kunne opnå deres mål. Det betyder, at der skal etableres gennemskuelige og opnåelige mål, som kan knyttes til virksomhedens overordnede resultat.
Jeres teams skal være mindre hierarkiske og mere omstillingsparate. Jeres ledere skal være parate til at give tilstrækkelig med kommunikation til deres personale samt fleksibilitet i forbindelse med deadlines og strategier. Mere valgfrihed for, hvornår og hvor de ønsker at arbejde, er en del af denne motiverende nye arbejdsstruktur.
MetroNaps EnergyPod
Giv de rigtige belønninger
Det er stadig vigtigt at give konkrete personalegoder og -fordele for at motivere medarbejderne, men disse belønninger skal ikke nødvendigvis være økonomiske. I stedet skal de knyttes til jeres virksomheds værdier, så medarbejderne føler, at de opnår noget for både dem selv personligt og for virksomheden på et større plan.
Mens dette naturligt varierer mellem de forskellige virksomheder, findes der masser af idéer, som kan tilpasses til mange situationer. For eksempel opfordrer den nystartede virksomhed LunchClick i Singapore til samarbejde og fællesskab ved at lade medarbejderne belønne hinanden med Purple Coins, som kan veksles til fordele og bonusser. Adskillige virksomheder, herunder teknologigiganter som Google, giver medarbejderne mulighed for at tage en powernap og stiller frisk frugt frem, som viser, at de prioriterer et sundt arbejdsliv.
Uanset hvilken tilgang, du anvender til at fremme motivationen, skal det centrale punkt være engagement. 80 % af alle ledere fortalte Deloitte, at medarbejdererfaring er vigtig for at opnå succes i deres virksomhed. Den eneste måde at få del i denne erfaring på er at opnå forståelse for, hvordan jeres initiativer påvirker dem, og så lytte til deres tilbagemeldinger.