Det moderne sind bliver let distraheret, hvilket betyder, at hukommelsesevner har været nedprioriteret. Matthew Jenkin kigger på måder, hvorpå folk kan genopfinde deres læringsmønstre for at øge produktiviteten.
I foråret 2006 blev Joshua Foer kronet som USA’s hukommelsesmester, og han satte en ny verdensrekord inden for "lynkort" ved at gengive rækkefølgen af et blandet dæk på 52 kort på ét minut og 40 sekunder. Denne utrolige mentale adræthed var dog ikke et resultat af genialitet; det var resultatet af flere års træning i en oldgammel hukommelsesteknik kaldet loci-metoden eller "hukommelsespaladset".
Mnemoteknikken, som blev anvendt af grækerne og romerne til at gengive lange og komplicerede taler, kombinerer visualiseringer med brugen af rumlig hukommelse – bekendte oplysninger omkring ens miljø. Og teknikken er ikke kun for hukommelsesatleter: Den kan hjælpe alle med at huske bedre. En undersøgelse i 2017 viste, at normale folk kunne opnå lignende hukommelsesbedrifter efter blot seks ugers træning(1).
Det vigtige ved at lære
Hvad end det er for at give det perfekte oplæg eller for at udvikle en ny færdighed, er læringens anvendelsesmuligheder inden for arbejdsmarkedet åbenlyse. Hvorfor gør vi så ikke allerede brug af denne og andre effektive metoder til bedre læring? Og hvorfor er det nødvendigt for os at finde på nye måder til indlæring, så vi kan blive mere produktive på jobbet?
Svaret er ifølge eksperterne, at vores nuværende tilgang til læring rent grundlæggende er forkert. Teorien om indlæringsmetoder(2), som er populær blandt skolelærere (dvs. tanken om, at nogle folk lærer bedst med henholdsvis visuel og akustisk stimulering), blev eksempelvis aflivet af forskere for ikke så længe siden. Forskerne mente ikke, at der foreligger tilstrækkelige beviser for, at skræddersyede lektioner forbedrer den enkeltes indlæring.
Det formelle uddannelsessystem har også svært ved at forberede folk på den moderne verdens efterspørgsel, hævder Dr. Tomas Chamorro-Premuzic. Erhvervspsykologen forklarer, at den traditionelle og lineære tilgang til videnoverførsel fra en person til en anden ikke længere fanger de moderne og IT-kyndige studerende, hvis koncentrationsevne er kortere(3).
"Vi er nødt til at bevæge os mod en mere empirisk form for læring," siger han. "Hvis du ser på succesen af projekter som TED, som virkelig blander uddannelse og underholdning, så fungerer præsentationerne, fordi de er kortere og mere koncise. Men der går også meget arbejde i at fremhæve de vigtigste budskaber, fortælle en historie og give en oplevelse, som folk er mere tilbøjelige til at huske senere hen."
Læringsdyr
Den moderne verdens hurtige teknologiske og sociale forandring betyder, at der nu er mere efterspørgsel på arbejdstagere, som er fleksible og villige til at lære frem for blot at besidde teknisk ekspertise. Virksomheder såsom Google har eksempelvis sagt, at de går efter "læringsdyr", når de skal ansætte nogen(4).
Heldigvis betyder neuroplasticitet – hjernens evne til at omorganisere sig selv både fysisk og funktionelt – at voksne kan ændre deres rodfæstede læringsmønstre gennem målrettet opmærksomhed, beslutsomhed og hårdt arbejde. Hvis den moderne arbejdstager så er nødt til at lære at følge med eller blive ladt i stikken, hvilke praktiske metoder kan de så gøre brug af for at overvinde de klassiske måder at lære på?
Læring stopper ikke, når vi forlader skolen
Kulturelle overvejelser
Det er vigtigt først at finde ud af, hvilken rolle kulturen spiller i vores måde at lære på. Selvom udenadslære måske er den mest almindelige metode i de østasiatiske lande såsom Kina og Sydkorea, er der bevis for, at læringsmetoden ikke er den eneste faktor for børnenes høje resultater i internationale tests.
En undersøgelse foretaget af Institute of Education viste, østasiatiske indvandreres børn fortsat klarede sig lige så godt, når de blev uddannet andetsteds, selv i gennemsnitlige skolesystemer.
Dr. John Jerrim, som er undersøgelsens forfatter, konkluderede, at "de holdninger og overbevisninger, som østasiatiske forældre lærer deres børn, har en stor betydning for børnenes høje akademiske resultater."
I takt med at vores kontorer bliver mere multikulturelle, hvordan påvirkes arbejdet så at af have kolleger fra andre steder i verden, hvis tilgang til læring måske er helt anderledes? Forskning viser, at virksomheder drager fordel af at have mere mangfoldige teams.
En McKinsey-rapport fra 2015(7) over 366 offentlige virksomheder kom frem til, at virksomhederne i den øverste kvartil inden for etnisk og racemæssig mangfoldighed i ledelsen var 35 % mere tilbøjelige til at have økonomiske gevinster i forhold til deres industrimedian.
Det at arbejde med folk, som er forskellige fra dig selv, kan også styrke din hjerne og tvinge den til at overkomme sine gamle måder at tænke på. I en undersøgelse offentliggjort i Journal of Personality and Social Psychology, som opførte falske ekspertpaneler, kom forskere frem til, at etnisk mangfoldige teams var bedre i stand til at fokusere på fakta(8).
I en anden undersøgelse offentliggjort i Economic Geography kom forfatterne frem til, at virksomheder, der ledes af kulturelt mangfoldige teams, var mere innovative og mere tilbøjelige til at udvikle nye produkter modsat virksomheder med en homogen ledelse(9).
Dr. Chamorro-Premuzic mener, at det at udvikle en forståelse for kollegers adfærd, når de kommer fra andre kulturer og lande, er et talent, som er meget efterspurgt i dagens global arbejdsverden. "Den primære fordel er, at du er bedre til at interagere med et langt større antal folk," siger han. "Når du sender nogen ud på et diplomatisk eller virksomhedsudviklende ærinde til et andet land, vil du gerne have, at personen ikke alene taler sproget, men også forstår sig på det, som folk værdsætter i landet.
"Det er en fundamental type af læring, som er i høj kurs blandt de folk, der udgør den efterspurgte kognitive elite af vidensarbejdere, som ikke blot har muligheden for at leve et andet sted, men som også ønsker det."
Opfindsom tilgang
Det er selvfølgelig svært at tænke på læring uden at kigge på hukommelse. Loci-metoden er blot en af de måder, hvorpå gennemsnitsmennesket kan hacke sin hjerne for at forbedre fokus og i sidste ende blive mere produktiv på arbejdet. Ifølge Bradley Love, som er professor i kognitiv og beslutningsmæssig videnskab inden for eksperimentel psykologi hos UCL, har det en enorm effekt på hukommelsen at fordele indlæringen af information.
Det er en metode, som til at starte med føles selvmodsigende, især for de af os, der er vant til at skovle på med information dagen forud for en eksamen eller præsentation. Love hævder, at selvom dette måske på kort sigt er en effektiv måde at huske information på, er det meget usandsynligt, at den vil hjælpe dig med rent faktisk at mestre den viden og huske den flere måneder eller år senere.
Kontekst er også meget vigtig(10). Hvis du eksempelvis er ved at forberede et oplæg, så prøv at visualisere de omgivelser, du vil være i på selve dagen. "Det lyder underligt, men hvis jeg skal give en stor tale ved en konference, og selv hvis jeg ikke skal gøre det i det rum, så finder jeg et tilsvarende rum og går gennem det … går hen til læsepulten, forestiller mig talen og forestiller mig begyndelsen af talen," siger Love. "Det er en mere realistisk øvelse, og jeg er mere tilbøjelig til at huske, det jeg skal sige, fordi jeg rent faktisk befinder mig i den rette kontekst for talen."
Distraherende tider
Distrahering er en stor udfordring for moderne studerende, tilføjer Love, og han hævder, at mange folk undervurderer den omkostning, distrahering har på produktivitet. "De små distraheringer synes ikke af meget, men hvis du lægger dem sammen, har du spildt 25 % af din dag 10 minutter eller 30 sekunder ad gangen," siger han. "Alle tror, de er gode til at multitaske, men det er der faktisk ikke nogen af os, der er. Det, som folk synes, føles godt, er ikke altid godt for ens præstation. Man skal derfor være opmærksom på, hvad der rent faktisk fungerer for en selv."
I en artikel udgivet i Harvard Business Review anbefalede eksperter en tredelt metode til at hjælpe folk med at forbedre deres fokus(11). Paul Hammerness, som er adjunkt i psykiatri hos Harvard Medical School, og Margaret Moore, som er stifter af og direktør for Wellcoaches Corporation, hævder, at teknikken vil hjælpe dig med at bremse dit distraherede sind. Teknikken indebærer, at man først bliver opmærksom på ens muligheder og derefter trækker vejret dybt og overvejer disse muligheder. Til sidst vælger man så en af mulighederne.
Søvnmeditation(12) og mindfulness-meditation(13) har også vist sig at øge indlæring ved at forbedre koncentrationsevnen og hukommelsen. Uanset den valgte metode er intention afgørende for succes. Følg derfor dine passioner, fordi "det er når folks egne værdier og interesser er i overensstemmelse med opgaverne, rollen eller jobbet, at de lærer bedst," tilføjer Dr. Chamorro-Premuzic. Disse to ting kan måske lyde meget åbenlyse, men de er de primære årsager til, at folk ikke får lært mere – de ved ikke, hvad de er gode til, og de arbejder inden for det forkerte område.
Matthew Jenkin er en britisk freelance-journalist og den tidligere redaktør for Guardian Careers, som er The Guardian-avisens brugerportal for jobsøgende og folk, der ønsker at skifte karriere.
Kilder:
(1) http://dx.doi.org/10.1016/j.neuron.2017.02.003
(2) https://www.theguardian.com/education/2017/mar/12/no-evidence-to-back-idea-of-learning-styles
(3) http://time.com/3858309/attention-spans-goldfish/
(4) http://www.businessinsider.com/this-one-trait-will-help-you-get-hired-by-google-2016-7?IR=T
(5) https://www.huffingtonpost.com/debbie-hampton/the-10-fundamentals-of-re_b_9625926.html
(6) https://www.theguardian.com/world/2014/oct/09/east-asian-school-success-culture-curriculum-teaching
(7) https://www.mckinsey.com/business-functions/organization/our-insights/why-diversity-matters
(8) https://hbr.org/2016/11/why-diverse-teams-are-smarter
(9) https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1111/ecge.12016
(10) http://gocognitive.net/interviews/effect-context-memory
(11) https://hbr.org/2012/01/train-your-brain-to-focus
(12) https://www.theguardian.com/science/2016/aug/23/sleep-resets-brain-connections-crucial-for-memory-and-learning-study-reveals
(13) https://link.springer.com/article/10.1007%2Fs12671-014-0285-3
