Produktivitet

Sådan håndterer man minefeltet inden for international gæstfrihed – tips til forretningskultur, del to

De almindelige måder at skabe goodwill hos en kunde er forretningsmiddage, virksomhedsgaver og underholdning. Det hjælper med til at opbygge relationer og forbedre virksomhedens image.

Men international gæstfrihed kan være et minefelt. Forskellige lande har deres egne skikke. Nogle lande forventer ikke en gave, mens andre bliver fornærmede, hvis man ikke tager en gave med. Mange lande anser dyr gæstfrihed som en form for bestikkelse. Det er let at blive flov over ikke at følge de kulturelle traditioner eller at risikere, at virksomhedens omdømme utilsigtet bryder loven. 

Vores anden, globale vejledning om forretningskultur hjælper dig med at navigere rundt i disse områder på en sikker måde.

En invitation til en forretningsmiddag

Den bedste måde at overholde den kulturelle etikette på under en forretningsmiddag er at lytte mere, end du taler, og at følge eksemplerne fra din vært og lokale kolleger. Mange personer bryder sig f.eks. ikke om at tale forretning ved en middag, så undgå dette, medmindre kollegaer inddrager det i samtalen.

Lav research om hvert enkelt land, før du rejser til det. Du kan blive introduceret til andre måder at spise på, end dem du er vant til; lige fra at sidde på gulvet i Japan til at bruge dine hænder til at spise tacos i Mexico. Der er også forskellige skikke – i mange muslimske og buddhistiske lande må gæster ikke spise, før der er serveret for de ældste.

Hvad man må og ikke må

  • Japan: Ved en formel middag på tatami-måtter sidder man med numsen på hælene. Når værten giver tegn, kan kvinderne bevæge deres ben til siden, og mændene kan krydse benene.
  • Sri Lanka: Lad ikke serveringsskeen eller -gaflen røre din tallerken, når måltiderne serveres fra et et stort fad – dette er en vigtig hinduistisk tradition.
  • Somalia: Ligesom den sydlige del af Indien og i Mellemøsten spiser somalierne altid med højre hånd – aldrig med den venstre hånd, da de betragter den som uren.
  • Marokko: Spis i dit eget tempo! Det er sandsynligt, at dine muntre værter vil tilskynde dig til at tage både anden og tredje gang.

Sådan modtager og giver du en forretningsgave

Gaver fra virksomheden er et accepteret symbol på anerkendelse, men de giver også problemer for hovedkontoret, da de ofte kan komme i konflikt med forretningsetik og love.

I Storbritannien indeholder loven om bestikkelse (2010) regler om værdien på gaver, hvor ofte de må gives og tidspunkter, hvor de må gives, og om de kan have indflydelse på en forretningsbeslutning. Små gaver betragtes som acceptable.

Problemet er, at en for stor gave i ét land kan være en beskeden gave i et andet land, og nogle kulturer anser gaver for mere vigtige, end andre kulturer gør. Denne konflikt har fået mange multinationale virksomheder til at udarbejde regler om, hvordan man skal forholde sig, hvis det at afvise en gave vil virke fornærmende. Se lige på virksomhedens retningslinjer, før du tager hjemmefra.

Hvad man må og ikke må

  • USA: Amerikanerne har sat en pengeværdi på gaver, så det er lettere at træffe en beslutning. Du må give gaver til en værdi af maks. 25 amerikanske dollars.
  • Japan: Bliv ikke overrasket, hvis en gave afvises en eller to gange, før den modtages. Det betragtes som høfligt at gøre det på denne måde.
  • Hong Kong: Undgå at give gaver, der er pakket ind i blåt eller hvidt papir – begge farver signalerer sorg.
  • Italien: Giv ikke en gave, der har påtrykt dit virksomhedslogo, medmindre du vil opfattes, som om du har dårlig smag.

Er det underholdning?

Underholdning er også vigtig ved skabelse af forretningsforbindelser, men der kan opstå vanskeligheder. En overdådig festmiddag afholdt i f.eks. Mellemøsten og Kina kan overskride de britiske regler om "rimelig værdi".

Sædvanlig gæstfrihed accepteres normalt, så længe det er gensidigt og til samme værdi. Så, hvis en kunde tilbyder at betale middagen en gang, så kan du tilsvarende betale senere for et måltid af samme værdi.

Princippet om gensidighed gælder også for andre former for underholdning som f.eks. sportskampe og kunstevents. Hvis en betalt tur til en cricketkamp på Jamaica opfattes som forsøg på favorisering, så er det bedst med et høfligt afslag, medmindre det ville virke stødende og ødelægge virksomhedens omdømme.

Hvad man må og ikke må

  • Ægypten: Hvis du beværter en gruppe muslimske kunder, så vælg en restaurant, der har halal-måltider, og som ikke serverer alkohol.
  • Sydafrika: Sydafrikanere elsker at være værter og betaler ofte for events som f.eks. golfdage. Det betragtes som høfligt at tilbyde at betale eller at gengælde med noget tilsvarende.
  • Sydkorea: Koreanerne nyder karaoke, og det forventes, at deres gæster undertrykker frygten og synger for at ære deres land og for at opretholde de gode relationer.
  • Polen: Tag elegant tøj på, hvis du inviteres på restaurant, og husk, at alle aftaler, der indgås ved bordet, betragtes som en kontrakt. Polakker begynder at spise, når værten siger "Smacznego" (velbekomme).

Det skader heller ikke at lære nogle få ord på det sprog i det land, man skal besøge. Men følg ikke eksemplet på en britisk leder, der svarede med sit eget navn, da en tysk kollega spurgte "Alles gut?" (Jeg håber, du har det godt). Han troede, at hendes navn var Alice.