I nutidens verden er vi forbundet med alle, men stadig isolerede, og dette har en alvorlig effekt på vores produktivitet, siger networking-guruen Julia Hobsbawm.
Vi lever i en tidsalder med overbelastning. Selvom presset med at holde sig konkurrencedygtig og forbundet er større end nogensinde før, falder den globale produktivitet med en hastighed, der bliver ved med at forvirre økonomer(1).
Men det burde egentlig ikke komme som en overraskelse. Forskning har vist, at overbelastning sænker snarere end øger produktiviteten(2). Der er tydeligvis en sammenhæng mellem dårlig vækst, produktivitet og erhvervsledernes vilje til at åbne øjnene for velbefindende og andre "svar". Den empiriske evidens bag glade og motiverede arbejdsstyrkers indvirkning på produktivitet er overbevisende.
Løsningen på den faldende produktivitet er i mine øjne at være opmærksom på det sociale helbred – at vide, hvem og hvad man skal læne sig op ad, og hvornår. Et godt fysisk og mentalt helbred afhænger af kost, motion og søvn, hvorimod det sociale helbred har fokus på viden, netværk og tid som det, folk og virksomheder har brug for for at kunne fungere optimalt.
Den ydmyge bi er på mange måder indbegrebet af socialt helbred, da de strukturerer deres kolonier på en social og industriel måde, der er en af de mest effektive på denne planet – og de har ikke problemer med produktivitet. Der er ingen tvivl her: Hvis du øger det sociale helbred, øger du også produktiviteten.
Hvordan gør vi det så?
1. Dagbogen som en krop
Jeg kan ikke understrege nok gange, hvor vigtig dagbogen og kalenderen er i vores personlige liv og erhvervslivet. Hvis du gør én ting med det samme, så gør dette: Se på mønstrene i din dagbog; se på, hvad de betyder for dig, og find frem til de mønstre, som virker bedst. Det kan være en time om morgenen eller aftenen, som du bruger på at kigge din indbakke igennem, eller det kan være to eller tre dage, hvor du ikke gør andet end at tænke. De er alle måder, hvorpå du renser tallerkenen proppet med forpligtelser, som forårsager overbelastning, oppustethed og tilstopning.
2. Få koblet af
Du kan muligvis få brug for fastens mentale ækvivalent, hvor du tuner ud frem for at brænde ud. De organisationer, som holder sig forbundet, har lyset tændt og hele tiden er på (fx hospitaler og statslige instanser) er ofte dem, som i perioder døjer med alvorlig mentalt fravær. Vi mennesker er ikke computere; vi har brug for regelmæssigt at "slukke". Det er alfa omega for vores overlevelse og trivsel at bruge en sjettedel af vores uge på at komme i kontakt med os selv, vores familie og vores venner uden hjælp eller følgeskab af teknologi.
3. En mangfoldighed af tanker
Omgiv dig selv med folk, der har en anderledes tankegang end din, som kender til andre ting, som er en anden alder, eller som har en anden baggrund. Dermed ikke sagt, at du skal åbne dørene for konflikt – skænderi og fjendtlighed kan føre til det modsatte af enighed. Men pas på med at få for meget ligesindethed og gruppetænkning.
Vær opmærksom på kropssproget i et lokale for at finde ud af, om kolleger er imod noget eller har andre idéer, og bed dem om at komme med input. Hav følerne helt ude, så du bliver opmærksom på idéer uden for boksen og de mere mainstream idéer. Få selv lært at tænke på en mere mangfoldig måde. Hvis du kun hyrer folk med visse kvalifikationer, så tænk igen. Få dannet et jazzband, ikke et klassisk orkester.
Julia Hobsbawm er forfatter af Fully Connected: Surviving and Thriving in an Age of Overload
4. Skab din bikube
Stedet og måden, du arbejder på, kunne ikke være mere vigtig. Husk på, hvor vigtigt det er at være produktiv, at føle sig brugbar, at være forbundet med det, man gør. Hvis du arbejder et sted, du ikke kan fordrage (enten på grund af selve jobbet, beliggenheden eller rejsen derhen), vil det påvirke din præstation lige så meget som det at være på den forkerte diæt eller mangle motivation, når du træner i fitnesscentret.
Kig på mønstret, formen og området for dit arbejdssted og din arbejdsmåde. Hvis du arbejder i en grim bygning eller har en uendelig kedelig transporttur, så vær opmærksom på måden, alt dette påvirker dig, og få dannet dig en strategi til at mindske effekten. Det kunne eksempelvis være at downloade podcasts, du kan lytte til, eller læse The 4-Hour Work Week af Tim Ferriss. Målet er at sørge for, at du arbejder produktivt og fleksibelt og imødekommer dine medmennesker og chefer overalt.
5. De sociale seks
Inden for politik er et kabinet det sted, hvor du og andre omgives – folkene, du spørger til råds, vigtige venskaber, efterretning og vejledning. Netværksakademikeren Zella King kalder dette for den "personlige bestyrelse". Jeg kalder det for de "sociale seks" – dvs. seks grupper af folk, du ved, du er i kredsløb med på en eller anden måde. Dette omfatter venner, familie, kolleger, arbejdsvenner, tidligere kontakter og folk, du ønsker at lære bedre at kende.
Arbejd på at etablere, udvikle og vedligeholde dine sociale seks. Ring til nogen, du ikke har snakket med i noget tid. Aftal at tage en kop kaffe, så I kan catche op. Hold gang i, og få udviklet dine forhold i stedet for at lade dem ligge stille på et elektronisk netværk, hvor de er langt væk fra menneskelig, fysisk interaktion.
6. Videnstavlen.
Vi tæller kalorier og holder øje med vores ugentlige indtag af frugt og grøntsager, så hvorfor har vi ikke lignende mål for vores indtagelse af viden? Svaret er at lave en videnstavle. I stedet for at gå en mur af nyheder i møde, som hvert et øjeblik kan overvælde dig med oplysninger, så opdel informationen i seks hovedtyper. Dette giver dig et mere ligevægtigt overblik.
Din tavle bør indeholde elementer fra alle følgende områder: nyheder og opinioner – en generel bevidsthed af, hvad der foregår i verden; dit speciale – en dybere forståelse af dit eget særlig område; tidsånden – hvad folk taler om; TV, radio og podcasts – så du får oplysninger ind på en anden måde; lange og korte tekster, lige fra The New Yorker til BuzzFeed – de forskellige stilarter fylder alle forskelligt i hovedet; og live events, hvor du får information ansigt-til-ansigt – at se noget live og dele det.
Denne blanding af information, din videnstavle, som i det mindste prøver at organisere det, som den tidligere amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfield kaldte for "kendte ukendte", gør det lidt mere overskueligt at navigere rundt i denne overbelastningens tidsalder. Gør dig lidt mere forbundet. Og med lidt held, så måske endda helt forbundet.
Julia Hobsbawm er den besøgende æresprofessor for Workplace Social Health hos Cass Business School, City, University of London, og forfatter af Fully Connected: Surviving and Thriving in an Age of Overload, som blev udvalgt som årets forretningsbog af CMI. Hun er redaktør for Thrive Global, som er et medieselskab stiftet af Arianna Huffington. Besøg juliahobsbawm.com
Kilder:
(1) https://www.economist.com/buttonwoods-notebook/2017/01/11/the-curious-case-of-missing-global-productivity-growth
(2) https://www.mckinsey.com/business-functions/organization/our-insights/recovering-from-information-overload
