Trends

Interessante personalegoder, der faktisk virker

Tilfredse medarbejdere handler ikke kun om store lønpakker. En nylig undersøgelse viste, at 57 % ser frynsegoder og fordele som nogle de vigtigste overvejelser, når de vælger et job. Omkring 80 % sagde, at de foretrækker flere personalegoder frem for en lønstigning. Da mange arbejdsgivere har fået øjnene op for denne tendens, følger der ofte mere og mere kreative frynsegoder med, og virksomhederne konkurrerer om at tiltrække og holde på de bedste medarbejdere. Her har du et par af vores favoritter.

Purple Coins. På trods af navnet er disse mønter ikke nødvendigvis lilla – eller endda mønter. Og idéen bag denne innovative plan fra den nystartede virksomhed bag dating-appen LunchClick i Singapore er ganske enkelt helt simpel. Medarbejderne giver kollegaerne en "Purple Coin, eller lilla mønt, når de gør noget godt. De kan derefter indløses til belønninger i form af alt fra biografbilletter til fridage.

Fitnesstimer. Vi ved alle, at det giver god mening, at de ansatte er i god form. Der er dog flere virksomheder, der går et skridt længere end blot almindelig wellness. De laver fitness-pakker, som matcher deres omgivelser, værdisæt og alsidighed. Den globale virksomhed inden for finansiel rapportering, SWIFT, tilbyder f.eks. sine medarbejdere yoga, bordtennis, svømning og Qigong.

Ekstreme aktiviteter. Du forventer nok, at en kreativ opstartsvirksomhed finder på kreative goder til sit personale. Du forventer nok ikke, at en skarp, banebrydende kommunikationsvirksomhed som Sydafrikas Missing Link tilbyder gratis tatoveringer, eller at Dropbox har etableret et musikstudie til sine medarbejdere. Men det gør de, og de ved, at frynsegoder som disse både fremmer personlig udfoldelse og kreativ frihed blandt medarbejderne og samtidig er tro mod deres brands identitet.

Livs- og karrierecoaching. Den amerikanske virksomhed inden for projekthåndteringssoftware, Asana, fokuserer på at hjælpe mennesker med at få tingene gjort, og det afspejles også i frynsegoderne til deres personale. Alle deres medarbejdere har adgang til lederkurser og livscoaching uden for arbejdstiden, så de udnytter potentialet fuldt ud i både arbejdsliv og privatliv.

Rejser. Livet starter og slutter ikke på kontoret, og gode medarbejderfordele skal afspejle dette. Dette betyder, at der opfordres til nedetid og virkelighedsflugt, mens der samtidig opretholdes en kærlighed til jobbet. Burton, som producerer snowboardudstyr, tilbyder f.eks. gratis liftkort, mens Airbnb giver sine medarbejdere et årligt tillæg på 2000 dollar til at rejse verden rundt og besøge alle udlejerne.

Familierådgivning. Det er ikke altid nemt at skabe balance mellem arbejde og privatliv, og stress kan ofte snige sig ind i familielivet. Den indiske it-virksomhed, RMSI, har været fremsynet og taget hånd om dette problem i form af forældrerådgivning og parterapi samt konsultationer i børnepsykologi for medarbejderne. De har også kurser inden for fotografering, maling og guitar, som skal fungere som en form for terapi.

Mulighed for middagslur. Med alle disse arbejds- og fritidsaktiviteter kan man få brug for at tage en lille lur. Faktisk har undersøgelser vist, at træthed på arbejdet alene i USA koster 411 milliarder dollar. Flere virksomheder, herunder Google og Hootsuite, bekæmper problemet med faciliteter til at tage en lur og hvileområder, hvor medarbejderne kan tage sig en morfar i løbet af dagen.

Medarbejderfordele og frynsegoder handler ikke så meget om traditioner og regler mere, men om at gøre noget ekstra. Tilbyd medarbejderne en aftale, som fungerer for dem, og du vil opleve, at det kan resultere i mirakler for forretningen.