Produktivitet

Lugten af succes: Den findes faktisk

Forskere og psykologer fastholder tanken om, at en velovervejet duft kan gøre os mere produktive. Den eneste ulempe er, at man ikke kan diskutere smag. Af Matt Burgess

 

På en solrig dag i starten af 1990 blev 36 mænd og kvinder fra Cincinnati – der alle havde reageret på den samme avisannonce – hver betalt 15 $ for på skift at sidde i et modificeret lydkammer. Det lukkede kammer, som målte knap 2 kubikmeter, var et forsøgsområde til at måle den effekt, som dufte kan have på en persons koncentrationsevne. Der blev blæst frisk luft ind i kammeret gennem en blæser i loftet, mens en elektronisk luftrenser sørgede for at rengøre den luft, der allerede var i kammeret.

Så snart de kom ind, fik hver deltager en maske på. Cirka fire et halvt minut inde i den 40 minutter lange test begyndte luft at blive pumpet gennem masken, og dette blev gentaget hvert femte minut, indtil personen forlod kammeret. Den luft, der blev leveret i personernes næser, havde en af tre dufte: mynte, liljekonval og normal luft.

Mens hver person blev udsat for duftene, blev de bedt om at være opmærksomme på det, der foregik på en af de tidligere Apple IIe-computere. De folk, der blev udsat for duften af mynte og liljekonval, var mere opmærksomme end de, der kun blev udsat for normal luft. "Disse resultater tyder på, at udsættelsen for dufte kan være en effektiv form for supplerende stimulering ved opgaver, der kræver tæt opmærksomhed i længere tid," skrev forskerne bag undersøgelsen. Undersøgelsen var en af de første, der kædede menneskets evner sammen med dufte.

Sælger dufte?

Her to årtier senere er videnskaben bag dufte – officielt kendt som det olfaktoriske system – kommet langt. Der findes omkring 1.000 forskellige gener i de olfaktoriske receptorer, som videregiver beskeder til hjernen og lader mennesker genkende og huske omkring 10.000 forskellige lugte. En bedre forståelse for lugtesansen virkemåde samt dens vigtighed har fået virksomheder til at prøve at udnytte den. Sælgere kan sælge med dufte.

"Mange hotelkæder har deres egen duft, hvilket betyder at du kan tage hen til ethvert af deres hoteller verden over, og så vil de dufte ens," siger Kathleen Riach, der er lektor ved Monash Universitys afdeling for ledelse, og som selv har undersøgt duftes indvirkning på mennesker. Den amerikanske virksomhed ScentAir siger, at mere end 2.400 af deres dufte bruges af virksomheder i 109 forskellige lande.

Virksomheden tæller kunder som køretøjsfabrikanten BWM, sportstøjsproducenten Under Armour, bedemænd, dyrehospitaler og kasinoer, der alle gør brug af virksomhedens dufte. Man kan købe en duft til enhver lejlighed. Britiske AromaPrime sælger luksusdufte, men tilbyder også museers nichedufte såsom "enhjørning", "et skibs maskinrum" og "råddent kød".

Når der nu er sådan en lang række dufte på markedet og en stigende mængde videnskabeligt bevis for, at dufte kan ændre menneskers humør og handlinger, er det derfor ingen overraskelse, at arbejdsgivere har fået øjnene op for dem. Helt tilbage i 2006 kunne The Guardian rapportere, at en virksomhed ved navn C-Interactive krediterede sin introduktion af aromamaskiner for virksomhedens øgede salgstal og faldende fravær(1).

"Dufte påvirker menneskets adfærd ved at advare folk om farer, men også ved at påvirke den kognitive præstation," forklarer Derek Clements-Croome fra University of Readings School of Construction Management and Engineering. I mellemtiden har psykologen og neurologen Rachel Herz skrevet i Scientific American, at "dufte faktisk påvirker menneskers humør, arbejdspræstation og adfærd på flere forskellige måder"(2).

En citronskive i danskvand

"Sund forduft"

De forskellige dufte kan have en række effekter både på og uden for arbejdspladsen. "Der er en masse forskning, som viser, at dufte påvirker adfærd," siger Sam Warren, der er professor ledelse på Cardiff Business School. "Det er blevet bevist, at mynte øger mental klarhed og hukommelse, citrus fremmer altruisme, og lavendel reducerer angst." Det kan derfor hjælpe til med at øge de ansattes produktivitet, hvis man introducerer duftene på kontoret. Hvis der frigives små mængder dufte omkring en medarbejder, kan det føre til et midlertidigt boost i effektivitet. Teknologien til at frigive personlige dufte omkring medarbejdere findes allerede – én person måske reagerer positivt på mynte, mens en anden oplever kognitiv forbedring ved duften af citrus.

"Vi kan se, at nogle producenter i Japan pumper citronduft ind for at "opkvikke" deres ansatte, mens der også har været tilfælde, hvor mynte blev brugt i klasselokaler til at hjælpe med de studerendes koncentrationsevne," siger Riach. I en ofte citeret undersøgelse kom japanske Takasago Corporation frem til, at deres maskinskrivere lavede 54 % færre fejl, når de kunne dufte citron, 33 % færre fejl, når de kunne dufte jasmin, og 30 % færre fejl, når de kunne dufte lavendel.

Betydelige dufte

Produktiviteten påvirkes også af luftforhold, der ikke direkte er kædet sammen med lugt. En undersøgelse foretaget af professorer fra Harvard University i 2015 indebar, at 24 personer brugte seks hele arbejdsdage i et miljøstyret kontorområde, hvor der blev tilføjet forskellige mængder af kuldioxid(3). Det resulterede i en stigning på 61 % i kognitiv funktion, når medarbejderne blev udsat for grønnere forhold.

Men når det kommer til kunstige dufte, er der ikke nødvendigvis nogen lette produktivitetsøgende tricks, der kan hjælpe på tværs af hele kontoret. Bare det at pumpe duften af jasmin rundt betyder ikke, at de udsatte personer oplever en stigning i produktivitet. "Dufte er hukommelsens have," siger Clements-Croome. Warren forklarer, at dufte er direkte forbundet med hjernens limbiske system, der håndterer følelser, minder og opstemthed. "Systemet er nærmest programmeret til at tilbagekalde gamle minder med det samme, selv hvis vi ikke helt kan sætte fingeren på dem, når vi dufter til noget," siger Warren.

Dette betyder, at det ud fra personlige minder er muligt for en person af reagere positivt på en duft, mens duften for en anden person kan have en negativ effekt. "Du kan tage høretelefoner på for at blokere lyden (hvis du er på et kontor), og du kan lukke dine øjne for ikke at se noget, men dufte ryger ind i din krop gennem næsen og munden, når du trækker vejret, så de er meget invasive," siger Warren.

Riach tager skridtet videre og advarer arbejdsgivere om at være forsigtige, når de installerer kontoromspændende duftsystemer. "Arbejdstagere bliver mere og mere følsomme over for følelsen af at blive ‘snydt’ af deres arbejdsgivere, så det at prøve at udnytte lugtesansen kan blive set som værende manipulerende og føre til spørgsmål omkring uetiske metoder og en kynisme fra arbejdsgivernes side," siger hun. Når det handler om dufte, er det personlige vejen frem.

 


Matt Burgess er en prisvindende britisk journalist og forfatter, som arbejder for magasinet Wired i England

Kilder:

(1) https://www.theguardian.com/money/2006/may/08/careers.theguardian5

(2) https://www.scientificamerican.com/article/do-scents-affect-peoples/

(3) https://ehp.niehs.nih.gov/wp-content/uploads/advpub/2015/10/ehp.1510037.acco.pdf