Med fremkomsten af super-konnektivitet og et stigende antal mennesker, der ikke har råd til at bo i verdens storbyer, er det muligt, at vi snart kommer til at bo og arbejde hvor som helst. Fremtidsforskeren Sabrina Faramarzi beretter
Forestil dig, at du bor i et flot hus, i en hyggelig lille landsby tæt på en smuk sø – eller måske nogle bjerge eller en strand. Din rejse til jobbet er ikke længere et masende, myldretidshelvede, men snarere en afslappet 16-minutters gåtur. Efter fyraften kommer du hjem i god tid til at være sammen med familien og vennerne om aftenen, eller du kan måske bruge tiden på at dyrke en hobby. Du har opnået noget meget sjældent: balancen mellem arbejde og fritid.
Og nej, du er hverken gået på pension, blevet arbejdsløs eller degraderet, og din virksomhed er heller ikke flyttet. I stedet lever du i en verden, hvor virkelig fleksibelt arbejde er normen. Storbyens smog og sved er blot fjerne minder, selvom storbyen i så lang tid har været anset som det eneste sted at gøre forretning, og det får dig til at spørge: Hvorfor gjorde vi det ikke før?
Det at have en succesfuld karriere (eller en hvilken som helst karriere i nogle brancher) plejede at afhænge af at bo og arbejde i en storby – ofte i hovedstaden. Men efterhånden som den fleksible revolution er ved at vinde terræn, udfordrer flere og flere tingenes tilstand Hvorfor skal vi alle sammen bo i storbyer, når der er en hel verden derude?
Megaby-mani
Lad os vende tilbage til virkeligheden for en kort stund. Ifølge FN vil to tredjedele af Jordens befolkning bo i storbyer i 2030(1). I virkeligheden er det mere sandsynligt, at det vil dreje sig om megabyer – byer, der er beboet af mere end 10 millioner mennesker. I 2017 fandtes der allerede 47 megabyer – med storbyområder som Tokyo, Shanghai og Jakarta blandt de største(2).
Og sådanne megabyer skaber nye problemer. Mens de øgede muligheder for at finde arbejde tiltrækker mange mennesker, vokser konkurrencen om boliger til overkommelige priser. Arbejderne har valget mellem elendige boligforhold i den dyre storby eller at blive en såkaldt "superpendler", der bor uden for bygrænsen og rejser i 1,5 time eller længere til arbejde hver dag(3).
Der er masser af forskning, der viser, hvilke omkostninger disse valgmuligheder har for den enkelte, for forretningen og for hele samfundet. Det er en potentielt foruroligende fremtid for arbejdere og samfund over hele kloden.
Så hvad hvis der er en anden måde?
Sekundære byer og satellitbyer
Det er vigtigt at forstå, at de forudsigelser, som spår fortsat vækst af megabyer og stigende urbanisering, ikke er andet end dét – forudsigelser bygget på dagens vaner og ressourcer. Men det behøver ikke at være sådan. Faktisk tvinger megabyernes iboende vanskeligheder allerede virksomhederne til at genoverveje deres strategi. Og som følge deraf fremspirer en mere positiv og demokratisk arbejdsfremtid.
En af reaktionerne har været en fornyet interesse for satellitbyer – nu ikke længere et andetvalg, men snarere et alternativ til de vanskeligheder, som megabyer skaber for både mennesker og virksomheder
Satellitbyer er mindre byer, som ligger lige uden for større byer – et byplanlægningskoncept, der bruges til at skelne dem fra forstæderne. I stedet for byspredning tilbyder satellitbyer virksomhederne at drage fordele ved bedre arbejdsmiljø og udhvilede medarbejdere, som er fri for lange rejsetider.
En andet mulighed er den "anden storby" – som regel den andenstørste storby efter hovedstaden. Disse er ved at udvikle sig som hotspots for kyndige millennials og fjernarbejdere, der elsker storbyens pulserende liv, men ikke vil betale prisen.
I Europa oplever byer som Porto i Portugal og Göteborg i Sverige en tilflugt af virksomheder og arbejdere, der ønsker at drage fordele af byernes etablerede infrastruktur og løftet om bedre balance mellem arbejde og fritid. Det at Aarhus (kaldet det nye København) blev kåret til europæisk kulturhovedstad i 2017 viser, at kunst – ofte en årsag til, at folk besøger storbyer – kunne blive mere ligeligt fordelt for bedre at kunne tjene andre samfund.
Megabyens dage kan være talte
Konnektivitet frem for kompromis
Selvom satellitbyer og sekundære byer i dag tilbyder et attraktivt alternativ til megabyen, er der dog fare for, at de med tiden vil lide den samme skæbne. Hvad kan vi så gøre? Har vi overhovedet brug for at klynge os sammen?
I sin nye bog Connectography forudser Parag Khanna en global civilisations fremtid baseret på essensen af konnektivitet. "Konnektivitet, og ikke suverænitet, er blevet menneskets overordnede organisationsprincip", udtalte han under en TED Talk i 2016(4). "Vi er vi at udvikle os til et globalt civilisationsnetværk, fordi vi bogstavelig talt bygger det."
Han har ret. Verden er i dag mere forbundet, end den nogensinde har været; ikke kun hvad angår kommunikation, men også uafhængige globale ressourcer og magt. Ved at købe tanken om storbyen som den eneste vej frem for globale virksomheder og kvalificeret arbejdskraft har vi overset de muligheder, der ligger udenfor.
Med fremvæksten af fleksibelt arbejde og de teknologier, der understøtter det, kan vi undergrave byens ophøjede position. Skyen og 5G forandrer både internettet og telekommunikationen, så vi kan arbejde næsten overalt i verden.
Omprogrammering af samfundet
Det er en vision om en lys fremtid. Hvor meget mere effektive kunne vores virksomheder blive, hvis vi kunne rekruttere medarbejdere blandt mennesker, der bor uden for vores postnummer? Hvor anderledes ville vores veje se ud uden den enorme daglige pendlertrafik? Hvor meget renere ville vores luft være? Hvor meget lykkeligere ville vi være som arbejdstagere?
Ved at genoverveje måden, vi arbejder på, kan vi omprogrammere samfundet. Det at arbejde tæt på hjemmet eller i vores lokalsamfund kunne frigøre mere tid til frivilligt arbejde, mere kvalitetstid med vores familier, mere tid til at genoptage kontakten til vores venner og mere tid til at lære folk i vores lokalsamfund bedre at kende.
Og en genfordeling af befolkningen på tværs af landene kunne medføre en mere jævn velstandsfordeling – hvilket vil forandre måden, offentlige tjenester, herunder politiet og sundhedsvæsenet, finansieres på, og hvordan de tjener samfundet.
Det kan måske lyde idealistisk, men det er ikke urealistisk. Fleksibelt arbejde bringer demokratisering af arbejde og muligheder tættere på end nogensinde før. En verden, hvor boligpriser er overkommelige, din tur til arbejdet er en (kort) fornøjelse, din balance mellem arbejde og fritid er så at sige balanceret og du, din familie og dit lokalsamfund har det bedre end nogensinde. Så længe du er forbundet, har det ingen stor betydning, hvor du arbejder.
Sabrina Faramarzi er en britisk fremtidsforsker, journalist og tendensforsker
Kilder:
(1) https://apnews.com/40b530ac84ab4931874e1f7efb4f1a22
(2) https://en.wikipedia.org/wiki/Megacity
(3) http://www.pewtrusts.org/en/research-and-analysis/blogs/stateline/2017/06/05/in-most-states-a-spike-in-super-commuters
(4) https://youtu.be/i_y5gbEQPvw
